Gå til hovedindhold

Om Nordic Hearses

Nordic Hearses arbejder med import og salg af rustvogne til bedemandsforretninger i Danmark og Sverige. Vores mål er at give bedemænd adgang til moderne, driftssikre og prestigefyldte rustvogne med klare garantier og gennemsigtige vilkår.

Virksomheden er etableret i samarbejde med europæiske specialister inden for opbygning af rustvogne og specialkøretøjer og fungerer som regional kontaktpunkt for salg, levering og eftersalgsservice i Skandinavien.

Et nyt alternativ på markedet

Markedet for rustvogne i Danmark og Sverige har i mange år været præget af få leverandører og begrænset gennemsigtighed omkring priser og leveringstid.

Nordic Hearses arbejder for at skabe et mere åbent marked med flere valgmuligheder og tydelige rammer for garanti, service og reservedelsforsyning.

Vi tilbyder både nye og nyere brugte rustvogne med mulighed for tilpasning til danske og svenske forhold. Som en del af denne tilgang viser vi priserne på vores rustvogne og arbejder med faste priser frem for individuelle forhandlinger. Det giver tryghed for, at alle kunder tilbydes samme vilkår – uanset erfaring med bilhandel eller forhandling. Ved køb af flere rustvogne kan der aftales mængderabat.

Samarbejde med europæiske producenter

Nordic Hearses samarbejder med DERKS i Holland, som gennem mere end 30 år har opbygget og serviceret rustvogne og specialkøretøjer til det europæiske marked.

Via DERKS leverer vi rustvogne fra blandt andet Indusauto og Vio Europe, som begge har mange års erfaring med produktion af specialkøretøjer efter europæiske standarder.

Service på rustvognsspecifikke komponenter udføres i Danmark i samarbejde med Chris Auto i Birkerød.

Erfaring fra bedemandsbranchen

Nordic Hearses er etableret med afsæt i praktisk erfaring fra bedemandsbranchen og et indgående kendskab til de krav, der stilles til rustvogne i daglig drift. Det gælder blandt andet:

  • funktionalitet i kisterummet
  • tilpasning til danske og svenske kister samt arbejdsgange
  • driftssikkerhed i hverdagen
  • mulighed for hurtig service og reservedele

Fremvisning af rustvogne

Vi kommer gerne ud og viser rustvogne frem hos bedemandsforretninger efter aftale.

Som udgangspunkt planlægger vi fremvisning i Jylland og Sverige ca. én gang om måneden – typisk om mandagen, hvor der normalt er færre ceremonier.

Det er også muligt at se biler hos os efter aftale.

Hvorfor vælge Nordic Hearses

Når du køber rustvogn gennem Nordic Hearses får du:

• adgang til europæiske producenter med mange års erfaring
• rustvogne tilpasset danske og svenske forhold
• klare garantivilkår
• lokal service og reservedelsforsyning
• mulighed for både nye og nyere brugte rustvogne
• personlig kontakt gennem hele processen